Prisberegner for nyt tag

Prøv vores nye prisberegner til nyt tag. Nedenfor kan du læse mere om den data og metode, beregneren bygger på.

Beregn prisen på dit tag

Indtast din adresse, så henter vi oplysninger om din bolig og dit tag.

GratisDet koster 0 kr. UforpligtendeIngen bindinger Ca. 2 minutterSå har du et overslag

Prisberegneren på Tagrenovering.dk er udviklet til at give boligejere et realistisk prisinterval for et nyt tag, før der indhentes konkrete tilbud.

Beregneren kombinerer offentlige bygnings- og geodata med omfattende prisdata fra +8.000 byggeopgaver, som Tagrenovering.dk har formidlet siden 2019. Læs mere om metode og data bag modellen nedenfor.

Hvordan fungerer prisberegneren?

Beregningen foregår overordnet i fire trin:

  1. Adresseopslag: Når du indtaster din adresse, finder beregneren den relevante bygning og henter tilgængelige bygnings- og geodata.
  2. Beregneren estimerer oplysninger om taget: Herunder bygningens planareal, tagets hældning og det estimerede tagareal. Du kan kontrollere og rette oplysningerne, hvis du kender dem.
  3. Projektets omfang: Tagmateriale, nedtagning, eventuel asbest, adgangsforhold, bygningens højde og relevante tilvalg indgår i beregningen.
  4. Endeligt prisinterval: Oplysningerne kombineres med prisintervaller, faste projektomkostninger og relevante faktorer, som bygger på vores omfattende prisdata.

Resultatet er et vejledende prisinterval og ikke et bindende tilbud. Intervallet afspejler, at både reelle tilbud og de konkrete forhold på en ejendom kan trække prisen op eller ned.

Hvilke principper bygger prisberegneren på?

Prisberegneren er udviklet ud fra nogle få grundprincipper, som skal gøre prisoverslaget så relevant og gennemskueligt som muligt:

  • Du kan kontrollere de automatiske oplysninger. Offentlige registre, BBR og geodata kan indeholde fejl eller være upræcise. Derfor kan du rette de vigtigste oplysninger.
  • Transparens i priserne. Vi forsøger så vidt muligt at knytte de enkelte priskomponenter til konkrete prisdata, undersøgelser eller andre troværdige og dokumenterede kilder.
  • Antagelser er synlige. Hvor der ikke findes et tilstrækkeligt datagrundlag, bruger modellen nødvendige beregningsantagelser.

Beregneren viser et prisinterval frem for én enkelt pris, fordi både ejendommen og det tilbud, du får, vil variere.

Hvilke oplysninger henter beregneren fra din adresse?

Når du indtaster din adresse, forsøger beregneren automatisk at finde den relevante bygning og en række oplysninger, der har betydning for prisoverslaget. Til det bruger vi flere offentlige bygnings- og geodatakilder.

KildeHvad bruger vi den til?
DAWAAdresseopslag, adresse-ID og hjælp til at finde den relevante bygning
BBR via DatafordelerRegistrerede oplysninger om blandt andet byggeår, etager, bebygget areal og tagdækning
GeoDanmark/DAWA-bygningpolygonBygningens omrids, planareal og perimeter
DHM/OverfladeHøjdedata til at estimere tagets hældning og overfladeareal

Bemærk: Automatiske oplysninger vises som estimater, hvor det er relevant. Dine egne rettelser bruges i stedet for de automatiske værdier. BBR bruges til at forhåndsudfylde det registrerede tagmateriale. Hvor materialet kan være asbestholdigt, beder beregneren dig særskilt bekræfte asbeststatus.

De automatiske oplysninger er et udgangspunkt. Hvis du kender eksempelvis tagets areal, hældning eller materiale bedre end beregneren, kan du rette oplysningerne, før prisoverslaget beregnes.

Hvordan estimerer beregneren tagarealet?

Når du indtaster din adresse, finder beregneren først bygningens planareal - altså det areal bygningen fylder set direkte ovenfra. Da et skråt tag har et større areal end planarealet, bruger vi højdedata fra DHM/Overflade til at estimere tagets hældning.

Beregningen sker overordnet i tre trin:

  1. Bygningens planareal estimeres ud fra bygningens omrids, altså bygningspolygonen.
  2. Beregneren analyserer højdeforskellene over bygningen for at estimere en dominerende taghældning.
  3. Beregneren korrigerer planarealet for hældningen og får dermed et estimat af det faktiske tagareal.

Forenklet kan beregningen beskrives som tagareal ≈ planareal / cos(tagets hældning).

Hvis højdedataene er usikre eller mangler, falder beregningen tilbage til bygningsgeometrien og en hældning, du selv kan bekræfte eller rette.

På komplekse tage kan højdedataene desuden opdeles i større, sammenhængende tagflader. Disse tagflader visualiseres i forskellige farver.

Hvad er DHM, og hvordan bruger vi det til at estimere tagets hældning?

DHM står for Danmarks Højdemodel. Det er et landsdækkende digitalt højdekort baseret på laserscanninger fra fly, som Klimadatastyrelsen har gjort tilgængeligt.

DHM/Overflade er opdelt i små felter på 40 × 40 cm, og hvert felt har sin egen højdeværdi. Det giver mange detaljerede målinger over en almindelig bolig og gør det muligt at se, hvordan taget hælder.

I beregneren bruger vi højdedataene til at:

  • Finde højden inden for bygningens registrerede omrids.
  • Sammenligne højderne for at estimere tagets hældning.
  • Beregne et samlet estimat af tagarealet.

DHM giver ikke en egentlig opmåling af taget. Skorstene, kviste, vegetation og tage med flere hældninger kan gøre resultatet mindre sikkert.

Du kan altid rette både tagareal og hældning, hvis du kender de faktiske mål.

Kilde: Dataforsyningen, Danmarks Højdemodel – DHM/Overflade.

Farverne viser modellens estimat for antallet af tagfladerne og hældningen på en given bygning.
Visualisering af DHM-højdedata over et hus, hvor farver viser sammenhængende kandidatregioner på taget

Farverne viser modellens estimat for antallet af tagfladerne og hældningen på en given bygning.

Hvilke datakilder bruger modellen til at estimere prisen?

Prisen på en tagrenovering afhænger af mange faktorer og delopgaver, og prisgrundlaget for vores beregner kommer derfor ikke fra én enkelt prisliste.

De vigtigste typer af prisdata er:

  • Egne prisdata fra +8.000 formidlede tilbud siden 2019. De giver os et historisk grundlag fra konkrete tag- og byggeprojekter.
  • Offentlige analyser, erhvervsorganisationer og myndigheder. De bruges især, når der findes dokumenterede priser eller omkostninger for bestemte typer arbejde, eksempelvis håndtering af asbest.
  • Angivne priser og rundspørge blandt udvalgte tagfirmaer. Når tagfirmaer angiver priser på tagopgaver på deres hjemmeside, anvendes disse. Vi udfører rundspørge til at trykteste, om modellens prisniveauer er realistiske.
  • Modelantagelser. På enkelte områder findes der ikke et tilstrækkeligt ensartet eller dokumenteret prisgrundlag. Her bruger vi nødvendige antagelser, som vi markerer særskilt.

Datakilderne og den løbende efterprøvelse af modellens resultater er med til at holde modellens prisniveauer op mod de priser, vi observerer i markedet - med det sædvanlige forbehold om, at hver eneste tagopgave er forskellig, ligesom tilbuddene du får.

Priser og antagelser anvendt i beregneren

For at gøre beregningen så gennemskuelig som muligt viser vi nedenfor de centrale prisintervaller og beregningsregler, som indgår i den aktuelle model.

Vi linker til konkrete eksterne kilder, hvor vi har et sammenligneligt pris- eller scopegrundlag. Egne prisdata og modelantagelser er markeret som sådan, når der ikke findes en offentlig sats med samme enhed og indhold.

Priser for tagarbejde

PostPrisintervalDatagrundlag
Nyt tegltag1.300–2.000 kr./m²Egne prisdata; Bolius om tag med teglsten og Bolius’ eksempel på nyt tag.
Nyt fibercementtag900–1.300 kr./m²Egne prisdata.
Nyt ståltag1.000–1.500 kr./m²Egne prisdata; Tagrenovering.dk om ståltag.
Nyt tagpap800–1.400 kr./m²Egne prisdata; Tagrenovering.dk om tagpap og Bolius’ eksempel på tagpap.
Almindelig nedtagning og bortskaffelse150–300 kr./m²DI’s analyse af asbesttage og ministeriets svar til Folketingets BEU
Nedtagning af asbestholdigt fibercement700–1.100 kr./m²DI’s analyse af asbesttage og ministeriets svar til Folketingets BEU; Arbejdstilsynets regler om autorisation beskriver arbejdets rammer
Standard efterisolering200–300 kr./m²DI’s analyse af asbesttage som prisreference; omfatter ikke nødvendigvis alle forhold ved efterisolering af et skråt tag

Bemærk: Bolius’ tegleksempel omfatter tagsten, banevare-undertag, lægter og afstandslister. På samme vis antager vores beregner også, at tagudskiftningen også vil omfatte nyt undertag. Prisen på tagpap forudsætter, at eksisterende plader kan genbruges.

Faste omkostninger og tilvalg

PostPrisintervalDatagrundlag
Mobilisering og etablering12.000–22.000 kr.Modelantagelse
Stillads og sikkerhedAfhænger af husets højde og taghældningMarkedspriser.
TagrenderAfhænger af antal meter og materialeTagrenovering.dk om tagrender for komplette, monterede løsninger.
Ovenlysvindue12.000–18.000 kr. pr. stk.Egne prisdata
Renovering af tagkvist30.000–50.000 kr. pr. stk.Egne prisdata og rundspørge blandt leverandører udført i 2024.
Ny tagkvist60.000–90.000 kr. pr. stk.Egne prisdata og rundspørge blandt leverandører udført i 2024.
Skorstensinddækning8.000–18.000 kr. pr. stk.Modelantagelse

Tagrender

For tagrender bruger beregneren en pris pr. løbende meter, der afhænger af materialet. Du angiver selv materiale og den estimerede længde, som foreslås ud fra bygningens omrids (GeoDanmark/DAWA) men kan rettes manuelt.

Den samlede tagrendepris beregnes som længde × meterpris og justeres for den del der vedrører arbejdsløn med faktorer for adgangsforhold, taghældning og tagets kompleksitet (arbejdsandel 55%).

Priser pr. materiale for tagrender, inkl. montering
MaterialePris pr. løbende meterDatagrundlag
Plast160-290 kr./mEgne prisdata; Rundspørge blandt tagfirmaer, 2025
Stål230-400 kr./mEgne prisdata; Rundspørge blandt tagfirmaer, 2025
Aluminium290-520 kr./mEgne prisdata; Rundspørge blandt tagfirmaer, 2025
Zink480-900 kr./mEgne prisdata; Rundspørge blandt tagfirmaer, 2025

Priserne er modelpriser pr. meter inkl. moms før justering for arbejde. De ganges med din valgte længde og justeres kun på arbejdets andel. Sammenlignet med en komplet tagrendeløsning til et gennemsnitshus på 140 m² ligger det samlede niveau i vores rundspørge på ca. 350-700 kr./m inkl. montering, nedløb og hjørner - se detaljer og eksempler på Tagrenovering.dk om tagrender (Tabel 1, rundspørge 2025).

Beregningsfaktorer og modelantagelser

Ikke alle forskelle mellem to tagprojekter kan beskrives med en fast pris pr. m². Derfor justerer modellen dele af prisen efter de konkrete arbejdsforhold.

Disse faktorer påvirker primært den del af prisen, der vedrører arbejdsløn, stillads og udførelsens kompleksitet. De ændrer ikke nødvendigvis materialeprisen tilsvarende.

Se alle modelparametre

Justeringsfaktorerne rammer kun den del af prisen, der vedrører arbejde. Andelen af materialer påvirkes ikke. Andelene og faktorerne er modelantagelser, som løbende kvalitetssikres mod faktiske priser fra formidlede opgaver.

Arbejdsandele pr. post:

PostArbejdsandel
Nyt tag45 %
Nedtagning og bortskaffelse70 %
Undertag65 %
Tagrender55 %
Efterisolering70 %
Inddækninger80 %

Justeringsfaktorer:

ForholdFaktor
Adgangsforhold: gode / begrænsede / vanskelige×1,0 / ×1,08–1,15 / ×1,15–1,25
Taghældning: op til 30° / over 30° til 40° / over 40° til 45° / over 45°×1,0 / ×1,04 / ×1,08 / ×1,14
Tagets kompleksitet: enkelt / valmet / komplekst×1,0 / ×1,08 / ×1,18
Bygningens perimeter i forhold til en basis på 45 m×0,8–1,5
Ekstra sikkerhedshensyn ved hældning over 40°×1,10

Stillads pr. projekt afhænger af antal etager:

EtagerPrisinterval
Op til 1 etage15.000–28.000 kr.
Op til 1½ etage22.000–42.000 kr.
Op til 2 etager35.000–62.000 kr.
Mere end 2 etager55.000–90.000 kr.

Den samlede pris afrundes til nærmeste 5.000 kr., og de enkelte poster til nærmeste 1.000 kr.

Hvordan beregner vi det endelige prisinterval?

Prisen på et nyt tag kan ikke beregnes præcist ved blot at gange tagarealet med én kvadratmeterpris. En del af udgifterne afhænger af arealet, mens andre gælder for hele projektet eller afhænger af de konkrete arbejdsforhold.

Prisoverslaget består derfor overordnet af:

Estimeret pris ≈ Faste omkostninger + Arealafhængige udgifter + Tilvalg

Hvor:

  • Faste omkostninger = Mobilisering og etablering
  • Arealafhængige udgifter = (Tagareal × Pris for nyt tag inkl. undertag) + (Tagareal × Pris for nedtagning + Evt. asbesttillæg) + Stillads
  • Tilvalg = Tagrender + Ovenlysvinduer + Kviste
  • Justeret for = Adgang, taghældning og kompleksitet - justeringen rammer kun arbejdsandelen, ikke materialerne

Hver post beregnes som et interval (lav-høj), og totalen afrundes til nærmeste 5.000 kr.

Hvor præcist er prisoverslaget?

Prisberegneren er udviklet til at give et realistisk tidligt prisoverslag – ikke til at erstatte en fysisk besigtigelse eller et bindende tilbud.

Præcisionen afhænger blandt andet af, hvor gode oplysninger der findes om ejendommen, og hvor mange af projektets forhold der er kendt.

Usikkerheden er typisk større, hvis:

  • Tagets form eller hældning er vanskelig at estimere
  • Asbeststatus ikke er afklaret
  • Adgangsforholdene er usædvanlige
  • Der er mange kviste, ovenlys eller andre gennembrydninger
  • Tagkonstruktionens faktiske stand er ukendt
  • Offentlige bygnings- eller højdedata mangler eller er upræcise

Du kan reducere en del af usikkerheden ved at kontrollere og rette de oplysninger, beregneren finder automatisk.

Det endelige tilbud fra et tagfirma kan stadig ligge uden for intervallet, hvis der opdages forhold, som beregneren ikke har mulighed for at kende.

Hvornår kan beregneren være mindre præcis?

En digital beregning kan ikke se alle de forhold, som en fagperson kan registrere ved en fysisk opmåling og besigtigelse.

Det gælder især ved:

  • Mansardtage og andre tage med flere forskellige hældninger
  • Komplekse tage med mange tagflader, grater og skotrender
  • Kviste, skorstene og andre gennembrydninger
  • Udhæng eller tagflader, der afviger væsentligt fra bygningens registrerede omrids
  • Skjulte skader på spær, undertag eller øvrige dele af konstruktionen
  • Mangelfulde eller støjfyldte højdedata

Beregneren bør derfor bruges som et tidligt prisoverslag. Hvis du skal bestille materialer eller have en endelig pris på arbejdet, bør taget måles og vurderes af en fagperson.

Modelversion og changelog

v2.0 (august 2026). Prisberegneren blev genopbygget, da det nye tagrenovering.dk blev lanceret. De vigtigste ændringer:

  • Adresseindtastning med automatiske ejendomsdata fra DAWA, BBR, GeoDanmark og DHM/Overflade – og manuel indtastning, når adressen ikke kan bruges
  • Prisoverslaget viser nu delbeløb, forklaringer og usikkerheder i stedet for kun et samlet interval
  • Nye poster og justeringsfaktorer: Mobilisering, stillads efter etager og perimeter, nedtagning inkl. asbest samt faktorer for adgang, hældning og kompleksitet
  • Valgfri e-mail med prisoverslaget

Hvordan opdaterer og kvalitetssikrer vi prisberegneren?

Prisgrundlaget og beregningsmodellen skal følge udviklingen i markedet. Derfor gennemgår vi løbende prisdata og modelantagelser, når der kommer nye data fra formidlede opgaver, nye undersøgelser eller relevante ændringer i materiale- og arbejdsomkostninger.

Ved en opdatering ser vi blandt andet på:

  • Om de faktiske priser fortsat ligger inden for modellens intervaller
  • Om nye prisdata har samme afgrænsning som de eksisterende
  • Om prisforskelle skyldes generelle markedsændringer eller bestemte projekttyper
  • Om modelantagelser kan erstattes af et bedre dokumenteret datagrundlag
  • Om ændringer i regler eller arbejdsgange påvirker bestemte omkostninger, eksempelvis ved asbestarbejde

Vi ændrer ikke nødvendigvis en sats på baggrund af én enkelt observation. Prisgrundlaget vurderes samlet, så enkelte atypiske projekter ikke får uforholdsmæssigt stor betydning for beregningen.

Om prisberegneren

  • Senest opdateret: 20. august 2026
  • Prisgrundlag: Data fra +8.000 formidlede byggeopgaver samt eksterne pris- og fagkilder
  • Geodata: DAWA, BBR, GeoDanmark og DHM/Overflade
  • Ansvarlig: Tagrenovering.dk

Bedøm denne artikel

Klik på en stjerne for at bedømme den

Ingen stemmer indtil videre! Vær den første til at bedømme denne artikel.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse bliver ikke vist. Alle kommentarer bliver gennemgået, før de publiceres.